Miljø strategi

Effektiv rengøring og respekt for omverdenen.
SG Erhverv

Professionel erhvervsrengøring med omtanke for mennesker og miljø

Hos SG Erhverv tager vi vores ansvar alvorligt. I en branche som vores, hvor brug af kemikalier, energi og store vandmængder tidligere har været standard, er det nu mere vigtigt end nogensinde at tænke sig godt om hele tiden for at finde nye metoder til at løse opgaverne og tage nye teknologier og arbejdsgange i brug for at minimere vores miljømæssige aftryk som rengøringsfirma.

Denne tankegang er på ingen måde ny for os. Lige siden begyndelsen har vi gjort vores ypperste for at være blandt de forreste i feltet med hensyn til både kvaliteten af det udførte arbejde og respekten for den omverden, som kan blive påvirket i en uønsket retning, hvis ikke vi udfordrer status quo i alt det, vi gør. Det gælder både med hensyn til naturen og de mennesker, der udfører arbejdet i vores navn.

SG Erhverv er grundlagt på tanken om at gøre en positiv forskel ved at udfordre normen og kontinuerligt forsøge at gøre os selv endnu bedre, end vi var dagen før. På denne side kan du læse mere om, hvordan vi aktuelt lever op til Servicenormen og gør vores bedste for at støtte op om FNs verdensmål for at være med til at skabe en bedre verden for os alle. 

Anvendelse af miljømærkede midler

De fleste af vores rengøringsmidler er produceret af førende danske leverandører. Alle midler, der anvendes til den daglige rengøring, lever derfor op til de højeste krav på markedet, hvad angår miljøgodkendelser og allergihensyn.

Ved ansættelse gennemgår alle vores medarbejdere et målrettet internt kursus i hensigtsmæssig brug af vores rengøringsmidler og materiel – herunder relevante anvendelsesområder, sikkerhedsforhold og miljømæssige forhold vedrørende hvert enkelt produkt.

Vores leverandører af kemikalier forventes at være kvalitets- og miljøcertificerede efter bl.a. ISO DS/EN 9001, ISO DS/EN 14.001 og EMAS, hvilket sikrer en ensartet og miljøvenlig produktion af alle produkter, der stammer fra de certificerede virksomheder.

Vi gør en dyd ud af at udvælge de mildeste produkter, en given opgave kan bære, hvor vi ikke går på kompromis med kvaliteten. Til daglig anvender vi derfor kun produkter, som bærer følgende certificeringer eller mærker: Svanemærket, Cradle to Cradle, EU Ecolabel, Astma-Allergi Danmark og Rainforest Alliance.

Vi holder os hele tiden opdateret på de nyeste tendenser inden for miljømærkninger og skifter løbende ud, når innovative produkter med endnu mindre miljøbelastning kommer på markedet.

Miljøpolitik og miljøstyring

Som den moderne servicevirksomhed, vi ønsker at være, har vi aktivt valgt at arbejde med at sætte miljøet på dagsordenen på alle områder i vores virksomhed.

Vi har opdelt vort arbejde med miljøet i følgende hovedområder:

  • Det fysiske arbejdsmiljø
  • Det psykiske arbejdsmiljø
  • Det eksterne miljø

Nedenfor kan du få indsigt i nogle af de konkrete punkter, vi arbejder med for at leve bedst muligt op til vores værdier og fælles ansvar.

Det fysiske arbejdsmiljø

Samtlige værktøjer og arbejdsredskaber til opgaveløsningen ude på de enkelte arbejdspladser er moderne professionelle systemer, der minimerer belastningen på den enkelte medarbejder i forhold til specielt skuldre, arme, ryg mv. Redskaberne kan derfor justeres og tilpasses præcist til den enkelte medarbejders fysik.

Vi underviser løbende vores medarbejdere individuelt og samlet i vådt arbejde, ergonomi og handsker via rentogsikkert.dk. Vigtigheden at bruge værnemidler, handsker mv. understøttes i dagligdagen af ledelsen på den enkelte arbejdsplads og vores sikkerhedsorganisation.

Ved valg af kemi til den konkrete rengøringsopgave overvejes nøje, hvilke produkter der kan give det bedste rengøringsresultat kombineret med den mindst mulige miljøbelastning og påvirkning af vores medarbejdere. Vi følger nøje udviklingen inden for robotteknologi med det formål at kunne minimere belastningen af vores medarbejdere ved fysisk krævende opgaver som for eksempel støvsugning og gulvvask.

Gennem vores målrettede APV sikrer vi et konstant fokus på arbejdsmiljøet og mulighederne for forbedringstiltag på den enkelte arbejdsplads.

Det psykiske arbejdsmiljø

Efter vores mening er grundlaget for et godt psykisk arbejdsmiljø at få skabt en kultur, hvor ordentlighed er nøgleordet. Vi behandler med andre ord hinanden, vores kunder og vores materialer ordentligt. Det betyder klare aftaler og retningslinjer, der kan være med til at skabe en tryg ramme for alle vores medarbejdere.

Det gode fundament skaber vi med struktur og en tæt kontakt til vores medarbejdere på de enkelte arbejdspladser – ud over den arbejdsmæssige kontakt, bruger vi i vid udstrækning en mere uformel form, som er med til at skabe en god og tæt relation med den enkelte medarbejder.

Planlægningen og udførelsen af arbejdsopgaver sker i tæt kontakt med den pågældende medarbejder. Her opfordrer vi til, at man tager initiativ og ansvar – og vi anerkender naturligvis medarbejderne for de gode ideer og tiltag, de måtte komme med gennem deres tiltagende erfaring.

Via vores driftssystem Clean Manager og vores serviceleder giver vi løbende tilbagemeldinger på de udførte opgaver. Desuden værdsætter vi tilbagemeldinger fra medarbejderne via vores faste opfølgningsmøder og evalueringer med den konkrete kunde.

Det eksterne miljø

Den anvendte kemi og metoderne til arbejdet med de særlige kemiske produkter, der skal benyttes i rengøringsbranchen for at opnå et tilfredsstillende resultat, udvælges altid med det formål at belaste miljøet mindst muligt.

Vi har doseringsbærer, doseringspumper og skemaer til blanding, så vores medarbejdere doserer den rette kemi i dagligdagen. Vi arbejder naturligvis aktivt med affaldssortering og miljømæssig optimal bortskaffelse af kemirester og emballage på genbrugsstationen.

Den milde kemi suppleres desuden med vand- og kemikaliebesparende procedurer. For eksempel bruger vi mikrofiberteknologi samt damprenser og gulvvaskemaskine. På den måde sikrer vi dagligt en ensartet kvalitet med et højt prioriteret miljøhensyn.

Kontakt os

Har du lyst til at høre mere om, hvordan vi arbejder, eller har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte os. Vi kan naturligvis også lave et tilbud til dig, hvis du har brug for krævende rengøring med høj kvalitet, der udføres med omtanke og respekt for både miljø og mennesker.